• Billede
  • Billede

Brændekløver


Brændekløver med 5 tons tryk og kløvelængde på 52 cm. Elektrisk brændekløver på 1500 W.
Kapacitet: 5 ton
Motor: Elektrisk 230V
Pris i DKK: 1.499,00
Vare.nr.: 90052084


 
Elektrisk brændekløver på 3000W med 230 volt stik.
Kapacitet: 6 ton
Motor: Elektrisk 230V
Pris i DKK: 2.999,00
Vare.nr.: 90052201


 
Elektrisk brændekløver på 3500W med 230 volt stik.
Kapacitet: 8 ton
Motor: Elektrisk 230V
Pris i DKK: 5.499,00
Vare.nr.: 90052203


 
Elektrisk brændekløver på 3500W med 380 volt stik.
Kapacitet: 8 ton
Motor: Elektrisk 380V
Pris i DKK: 5.499,00
Vare.nr.: 90052204


 
Brændekløver med 4-takt benzin motor.
Kapacitet: 6 ton
Motor: 4-takt
Motor: Powerline TG720
Pris i DKK: 5.999,00
Vare.nr.: 90052202


 
Elektrisk brændekløver på 3500W med 380 V.
Kapacitet: 12 ton
Motor: Elektrisk 380V
Pris i DKK: 8.499,00
Vare.nr.: 90052205


 
Power split 2000HV
Kapacitet: 20 ton
Motor: 4-takt
Motor: Powerline TG720
Pris i DKK: 9.999,00
Vare.nr.: 90052079


 





Brændekløver


En brændekløver er et uundværligt redskab til at kløve træ, inden det skal lægges til tørre og derefter kan bruges som brænde. Der findes en række forskellige brændekløvere. Der findes fx mindre elektriske brændekløvere, som dog er utrolig effektive. Har man i stedet brug for en brændekløver, som skal kløve meget lange stykker træ, er en kraftig brændekløver med benzinmotor det rigtige valg.

Texas har et stort produktudvalg af brændekløvere, og du kan helt sikkert finde en brændekløver til netop dit behov.

Færdigkløvet træ er ikke billigt, og arbejdet med en økse er hårdt for kroppen. Så bruger du meget træ igennem vinteren, er det en god idé at anskaffe en elektrisk eller benzindrevet brændekløver. Den elektriske brændekløver vil ofte være tilstrækkelig til husejeren, der kun skal kløve nogle få bunker et par gange om året for at få ild i brændeovnen eller pejsen. Den professionelle skovarbejder vil derimod drage fuld nytte af en benzindrevet brændekløver, som ikke er afhængig af strøm og derfor kan bruges direkte i skoven.

Køb af brændekløver

Inden køb af en brændekløver skal man foretage flere overvejelser. Når man skal finde en passende model til at kløve brænde, er det vigtigt at se på motorens størrelse, kløvelængde, ergonomi, betjening og hastighed. Brændekløveren kan både fås som lodret eller vandret kløver - nogle modeller kan endda både kløve lodret og vandret.

Når du køber din nye brændekløver hos Texas, får du samtidig mulighed for at benytte dig af Texas’ kompetente service. Skulle du fx opleve problemer med din brændekløver eller har brug for service, så står Texas’ store netværk af serviceværksteder i hele Danmark klar til at hjælpe dig. Selvom du handler online og får leveret din nye maskine direkte til døren dagen efter bestilling, så har du også et værksted i nærheden, hvor de kan hjælpe, hvis du skulle have spørgsmål eller opleve problemer.

Texas er også kendt for sit store reservedelslager, som sikrer, at du kan købe reservedele til den nye brænderkløver mange år ud i fremtiden. Du finder alle reservedelene online på texas.dk, hvor du kan bestille den del, du har brug for og modtage den med posten allerede dagen efter.

Billede af Texas brændekløver

Elektrisk- eller benzinbrændekløver

Brændekløvere fås både med elektrisk og benzindrevet motorer. En elektrisk brændekløver klarer fint de fleste opgaver. Fordelen ved en elektrisk brændekløver er bl.a., at den er støjsvag. Elektriske brændekløvere fås både med tilslutning til almindelig 230 volt og 380 volts kraftstik. Dette skal du selvfølgelig være opmærksom på, når du skal vælge den rigtige brændekløver. En el-brændekløver er afhængig af at være i nærheden af strøm og en stikkontakt. Hvis mobilitet og kraft er afgørende for dit valg af brændekløver, er en brændekløver med benzin at foretrække. En brændekløver med benzinmotor er ikke afhængig af strøm, og du kan derfor kløve dit træ med det samme ude i skoven. Har du brug for den maksimale kraft, skal du vælge en brændekløver med benzinmotor, som har et tryk på 20 tons.

Kløvekapacitet

Brændekløverne har forskellige kløvekraft. Kløvekapaciteten er angivet i ton. Hvor mange ton kløvekraft du har brug for afhænger af flere faktorer. Først og fremmest afhænger det af, hvor meget du skal bruge din brændekløver. Skal du kløve store mængder træ, er det en god idé at vælge en brændekløver med en stærk motor, da det slider på motoren, at blive presset til sit maksimum. Derudover afhænger det af træets diameter. Jo større træets diameter er, jo kraftigere motor er nødvendig. Det afhænger også af træets type og kvalitet. Hårdt træ, som er fyldt med knaster, kræver flere ton i kløvekraft end blødt træ uden knaster. Vil du være sikker på, at brændekløveren kan kløve alle slags træ i mange størrelser, så vælg en brændekløver med en kløvekapacitet i den højere ende.

Billede af Texas brændekløver

Kløvelængde

En af de vigtigste ting, som du skal tage stilling til, når du skal finde den perfekte brændekløver, er brændekløverens kløvelængde. Kløvelængden angiver hvor lange stykker træ, der kan placeres i brændekløveren. Kløvelængden kan variere fra cirka 40 - 105 cm. De fleste private forbrugere kan sagtens klare sig med en kløvelængde på 52 cm, da brænde til brændeovne mv. ofte skal være 30-35 cm i længden. På mindre brændekløvere er kløvelængden fast, hvilket vil sige, at kløvehovedet kører helt tilbage til udgangspunktet efter hver kløvning. Til forskel kan nogle større modeller indstilles fra fx 50 - 105 cm. Det betyder, at kløvehovedet ikke behøver at bevæge sig længere tilbage end højest nødvendigt. Derfor kan man kløve mere brænde på samme tid, da man ikke skal vente på, at kløvehovedet bevæger sig helt tilbage.

Kløvehastighed

Kløvehastigheden er den hastighed, som kløvehovedet bevæger sig frem og tilbage. Jo hurtigere kløvehastigheden er, jo flere rummeter brænde kan man kløve i timen. Hvis du skal kløve mange rummeter brænde, kan det være en god idé at sammenligne kløvehastigheden og vælge en hurtig brændekløver.

Billede af Texas kløvehoved

Kløvehoved

Som standard er kløvehovedet på en brændekløver 2-delt. Det betyder, at træet bliver delt i to ved kløvningen. På større brændekløvere, er det muligt at påmontere et 4-delt kløvehoved, som gør det muligt at dele træstykkerne i fire dele ved kun én kløvning. Dette kan øge kløvehastigheden med hele 200%. Vær opmærksom på, at det 4-delte kløvehoved skal købes som tilbehør.

Ergonomi og sikkerhed

Brændekløverens ergonomi er vigtig, hvis du skal kløve træ over længere tid. En mindre brændekløver skal løftes op i højden vha. et bord eller fx en trailer for at opnå en god ergonomisk arbejdsstilling. Med en lodret brændekløver behøver du ikke løfte det tunge brænde så højt, hvilket skåner kroppen, hvis du arbejder i mange timer med brændekløvning. Vi anbefaler, at man altid anvender sikkerhedsudstyr i form af sikkerhedshjelm med visir, beskyttelsesbriller og arbejdshandsker i forbindelse med brug af brændekløvere.

Alle Texas brændekløvere er sikkerhedsgodkendte og fungerer med 2-hånds-betjening, som sikrer, at hænderne er fikseret, når stemplet kører.

Transport

En brændekløver med benzinmotor giver dig fuld frihed, når du arbejder. Du er ikke afhængig af strøm eller kabler. Du kan opnå samme frihed med en elektrisk brændekløver ved, at tilslutte kløveren til en generator. Hvis transporten skal gå så nemt som muligt, findes der brændekløvere, som kan tilkobles bilens anhængerkrog og dermed nemt fragtes. Vær opmærksom på, at disse brændekløvere kun må transporteres på denne måde på private veje ved lav hastighed.

Hvilken brændekløver skal jeg vælge?

Brændekløvere kan inddeles i 3 overordnede kategorier:

Lille Større Størst
Kapacitet Op til 6 tons 6-10 tons 6-30 tons
Kløvning Vandret kløvning Vandret kløvning Vandret og lodret kløvning
Motor Elektrisk Elektrisk Benzin
Kløvelængde 52 cm 52-130 cm 52-130 cm

Valget af en brændekløver afhænger selvfølgelig af dit behov. Skal du kløve små mængder brænde et par gange om året, er en lille og prisbillig model det perfekte valg. Til større og mere krævende brug er en af de større brændekløvere med en kraftigere motor at foretrække. Til professionel og hårdt arbejde vil en kraftig lodretkløvende benzindrevet brændekløver være et naturligt valg. Husk også en kædesav eller brændesav til at save stammerne i en passende længde.

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør jeg, hvis der opstår problemer med brændekløveren?

Skulle du mod forventning opleve problemer med din Texas brændekløver, kan du få den serviceret hos en af vores mange serviceværksteder, som dækker hele Danmark. Du slipper for at skulle betale fragt for at sende den retur til os. Vores kundecenter er selvfølgelig også klar til at hjælpe dig pr. telefon og e-mail, hvis du skulle have spørgsmål eller brug for vejledning – også inden et køb.

Hvad gør jeg, hvis der opstår problemer i garantiperioden?

Hvis du mod forventning skulle opleve problemer med din brændekløver i garantiperioden, så skal du blot finde et serviceværksted nær dig via texas.dk, så vil de hjælpe dig og sørge for, at du hurtigt kan komme til at kløve brænde igen.

Hvad er forskellen på en brændeflækker og en brændekløver?

En brændeflækker er præcis det samme som en brændekløver. Nogle bruger bare ordet brændeflækker i stedet. Når man bruger en brændekløver flækker den godt nok træet, men en brændekløver er lavet til at kløve træet, præcis på samme måde, som en manuel økse vil gøre. Derfor kalder Texas det en brændekløver.

Hvor ser jeg hvor langt træ de forskellige brændekløvere kan kløve?

Længden på det træ, som de forskellige brændekløvere kan kløve, afgøres af kløvelængden. Kløvelængden er angivet i cm og indikerer hvor lange stykker træ, der er plads til i brændekløveren. Vær dog opmærksom på, at det kan være godt, at have lidt ekstra længde ift. det træ man skal kløve. Derfor anbefaler vi også, at man benytter en brændekløver på 52 cm til brænde på 30-35 cm.

Hvilken olie skal jeg bruge til brændekløveren?

Du skal benytte hydraulikolie, som er skabt til at blive brugt i hydrauliske systemer. Der er angivet ved den enkelte Texas brændekløver, hvilken olie der skal bruges.

Hvor ofte skal jeg skifte olie på brændekløveren?

Det afhænger af hvor mange timer du benytter brændekløveren, men vi anbefaler, at du skifter hydraulikolie en gang om året. Bruger du din brændekløver meget hele året, kan det være en god idé at skifte olien oftere.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg transporterer min brændekløver?

Når du transporterer din brændekløver, skal du huske at lukke luftventilen. Luftventilen sørger for at udligne trykket når motoren bliver varm og olien udvider sig. Glemmer du at lukke luftventilen, inden du transporterer den, kan det ske at der løber olie ud af ventilen. Husk også at åbne for ventilen igen inden du går i gang med arbejdet.

Hvad gør jeg, hvis el-brændekløveren bliver ved at med at springe husets sikringer eller slå relæet fra?

Der kan være flere grunde til, at din brændekløver slår relæet fra eller sprænger sikringerne. Oftest er det fordi du trækker flere watt end dit system kan klare. Selvom dit system umiddelbart godt kan klare de angivede watt på brændekløveren, skal du være opmærksom på startstrømmen, som kan trække 3-6 gange så mange watt, som angivet på maskinen. Dvs. at en elektrisk brændekløver på 3000 watt trækker mellem 9000 og 18000 watt, når den elektriske motor sættes i gang.

En anden grund kan være, at du benytter en for lang forlængerledning af for dårlig kvalitet. Jo længere ledningen du bruger er, jo mere strøm taber du undervejs. Dette kan få sikringerne til at springe eller relæet til at slå fra. Det kan også betyde, at brændekløveren ikke vil tænde, da der ikke er strøm nok. Hvis du samtidig bruger et kabel af en dårlig kvalitet, dvs. med en for lav lederdimension, øger det risikoen. Sørg derfor for at bruge et kabel, som ikke er længere end nødvendigt og med en så høj lederdimension som muligt.

Kan jeg tilslutte en 230 volt elektrisk brændekløver til 380 volt?

Hvis du har problemer med at trække de mange watt som en 230 volt elektrisk brændekløver behøver, kan du få en elektriker eller installatør til at gøre det muligt at tilslutte den til en 380 volts kraftstik i stedet. Det er en forholdsvis simpel opgave, men vi anbefaler, at du får professionelle til det. Vær opmærksom på, at selvom en elektrisk brændekløver ikke er angivet til mere end 3000 watt, kan motorens startstrøm være 3-6 gange højere. Derfor kan det være en god idé at tilslutte en 230V brændekløver til et kraftstik på 380 volt.

Hvilken forlængerledning kan jeg bruge?

Du skal sørge for at benytte en forlængerledning af en god kvalitet, da det taber mindre strøm undervejs. Dvs. at du skal tjekke ledningens lederdimension, inden du vælger det rigtige kabel. Samtidig skal du vælge en forlængerledning som ikke er længere end højest nødvendigt, da der tabes mere strøm gennem længere kabler.