Gå til hovedindhold

Løvsuger

BVA3000

699,-

10+ stk. på lager.
BVC2800

699,-

10+ stk. på lager.
BVX3000P

899,-

10+ stk. på lager.
GBV270 2-i-1

1.599,-

10+ stk. på lager.

Mere info om løvsugere

Træt af visne blade? Gør haven efterårsklar med en effektiv løvsuger

Du mangler måske at få styr på nedfaldne blade, når efteråret sætter ind. En løvsuger hjælper dig til at få styr på løv og haveaffald på kort tid. Det nødvendige redskab, som giver dig mulighed for at pleje din have hele året rundt. TEXAS guider dig til hvilken model, du skal vælge.

Vil du gerne have en smuk og indbydende græsplæne, som du rent faktisk kan se for nedfaldne blade, når efteråret melder sin ankomst? Hvis du vil undgå at bruge timevis på at rive og samle visne blade, så er en løvsuger det effektive svar til dig.

Løvsugeren får ikke kun en græsplæne, indkørsel eller terrasse til at se godt ud, da den bliver fri for løvfald. På en plæne forebygger løvsugeren nemlig mos og hvide pletter ved, at afklippet græs og andre plantedele bliver suget op i farten. Herudover minimerer du risikoen for, at dræbesnegle og andre skadedyr kan sprede sig, når du fjerner tykke bunker af fugtigt planteaffald fra din græsplæne.

Sådan virker en løvsuger

Løvsugeren er havens svar på støvsuger, men til visne blade og haveaffald. Deraf har redskabet også forskellige navne, som for eksempel ‘havestøvsuger’ og ‘bladstøvsuger’.

Løvsugeren er et håndholdt redskab, som kan fås enten med elektrisk eller benzindreven motor. Motoren genererer et kraftigt sug, der kommer ud af mundstykket - det såkaldte teleskoprør - som minder lidt om det rør, du kender fra en støvsuger.

Løvsugeren snupper typisk også - udover blade - overskydende græs, kviste, grannåle, grankogler, mv., med i farten.

Kværn i løvsuger findeler haveaffald

Løvsugeren har en opsamlingspose, hvor plantematerialet bliver opsamlet i. En TEXAS løvsuger kan rumme mellem 35-45 liter plantemateriale - afhængig af model.

Alle TEXAS løvsugere er udstyret med en kværn (også kaldet svinghjul), som kan reducere det opsamlede haveaffald til en tiendedel af det oprindelige rumfang.

TEXAS BVX3000P løvsuger er sågar udstyret med en metalkværn i aluminium, som er mere holdbart og robust end plastikudgaverne, som normalt bruges. Plastkværne kan dog være helt fint til de fleste almindelige haver, men skal du bruge løvsugeren meget, er det måske værd at overveje den kraftigere metal-kværn.

En løvsuger er kendt for at bruge en del strøm eller benzin, men indsatsen kommer tilbage på CO2-kontoen. Når maskinen har en plantekværn, vil kompostering, og dermed formuldning, nemlig foregå meget mere effektivt.

Skal du have en løvsuger eller løvblæser?

Om du skal vælge en løvsuger eller en løvblæser kommer an på dit behov, havens størrelse, og om du ønsker at nedfaldne blade skal suges op og fjernes helt fra haven, eller om du bare vil have bladene blæst væk.

Modsat sugeren er løvblæseren velegnet til at blæse nedfaldet plantemateriale væk fra bede, græsplæne, terrasse og din indkørsel.

Overordnet set er forskellen på de to redskaber, at:

• Løvblæseren blæser nedfaldne blade væk og ikke andet.

• Løvsugeren suger nedfalden løv op og har en opsamlerpose, hvor planteaffaldet kan komposteres efterfølgende.

Nogle modeller har dog en kombineret suge- og blæsefunktion. For eksempel er TEXAS GBV270 en effektiv, kombineret benzin-løvsuger -og blæser i et praktisk og kompakt design.

En løvsuger er for dig, der:

• Vil forebygge hvide pletter og mos på græsplænen.

• Ønsker at haven og græsplænen skal være fin og velholdt i efterår- og vinterhalvåret - på en effektiv og tidsbesparende måde.

• Gerne vil minimere risikoen for, at dræbersnegle og andre skadedyr kan sprede sig.

• Ønsker en effektiv kompostering, da plantemateriale kværnes i løvsugeren og derved formuldes lettere.

Mere end orkanstyrke: Så kraftig er en løvsuger

En TEXAS løvsuger blæser med en hastighed på mellem 100 og 275 km/t - afhængig af hvilken model du vælger - hvilket kan være stærkere end orkanstyrke (som er 117 km/t). Med så høj en styrke skal man holde mundstykket væk fra mennesker, dyr og skrøbelige ting.

Skal du have en løvsuger på el eller benzin?

TEXAS tilbyder både elektriske og benzindrevne løvsugere. Hvilken løvsuger DU skal vælge er et temperamentspørgsmål. Men start med at overveje hvor meget løv, der skal suges op, samt hvor stort arealet er.

Fordelen ved TEXAS elektriske løvsugere er, at de er nemme og kompakte at håndtere. De er gode til villa- og parcelhusejeren og den mindre eller mellemstore have. Så hvis du er ude efter et haveredskab, som ikke fylder for meget i redsskabsskuret og er nemt at pakke sammen, er TEXAS BVC2800 løvsuger måske noget for dig. Denne model kan forlænges med en forlængerledning, hvis der er behov, og den og har tilmed kombineret suge- og blæsefunktion.

Skal du “kun” bruge en løvsuger, så vil løvsuger-modellerne TEXAS BVX3000P og TEXAS BVA3000 gøre arbejdet for dig. Motoren på begge modeller har en større effekt (3000 watt) end den kombinerede, elektriske model, som har 2800 watt.

BVA3000 er lettere i vægt end BVX3000P-modellen. Sidstnævnte model er dog en luksusudgave af elektriske løvsuger med flere praktiske funktioner, som for eksempel en robust metalkværn, som gør, at plantematerialet kværnes effektivt.

Rent fysisk er BCV3000P noget mere tung (op til 5,3 kilo) end de fleste andre elektriske løvsugere på markedet. Det gør også, at den opnår et langt mere effektivt sug af materiale end de mere mindre, kompakte modeller. BVX3000P-modellen vil derfor være velegnet til dig, der har meget løvfald, og som derfor skal bruge en løvsuger meget.

BVA3000-modellen er oplagt til dig, der ønsker et fysisk lettere redskab (på 3,2 kilo), og som måske har et stort haveareal at gå rundt på.

Skal du have en løvsuger med eller uden ledning?

Til det store haveareal, eller hvor det måske bliver for upraktisk for dig med en ledning, anbefaler vi at bruge TEXAS benzindrevne kombinerede løvsuger- og blæser GBV270

Modellen er kraftfuld og effektiv. Den kan laves om fra at være en let håndbåren løvblæser til en løvsuger med opsamlerpose samt indbygget kompostkværn, der reducerer materialet til en tiendedel. Den har en høj blæsehastighed (250 km/t) samt en stor opsamlerpose (40 liter).

Håndtaget har tilmed en indbygget vibrationsdæmper, så det vil føles lidt løst. Men bare rolig - maskinen er robust - og den vil absorbere vibrationerne, hvilket gør arbejdet mere behageligt.