Gå til hovedindhold

Spreder

Smart Spreader 100

249,-

10+ stk. på lager.
Centrifugalspreder CS2500

899,-

Under 3 stk. på lager.
Smart Spreader 200

899,-

10+ stk. på lager.
Centrifugalspreder CS3600

999,-

10+ stk. på lager.
Centrifugalspreder CS6000S

2.299,-

Forventes på lager 16-10-2024

Mere info om spredere

En centrifugalspreder kan bruges til utrolig mange formål året rundt. Om vinteren er den perfekt som saltspreder og grusspreder, mens den hele foråret og sommeren kan bruges som gødningsspreder eller frøspreder.

Texas har en række spredere, som enten skal skubbes eller kan monteres på en havetraktor.

Billede af Texas spreder live

En centrifugalspreder kan hurtigt og nemt sprede alt fra sand og grus til frø og gødning over et større areal. Ved at bruge en centrifugalspreder sikrer du, at spredningen bliver jævn. Du styrer doseringen ved at åbne eller lukke op for doseringsgrebet. Med en typisk beholder på 25 til 60 liter, kan du fx hurtigt sprede gødning på hele græsplænen eller salte indkørsel og fortov, når frosten sætter ind.

Saltspreder

En saltspreder er uundværlig, hvis du har større arealer, som du skal holde fri fra sne og is gennem vinteren. Saltsprederen kan stå klar i garagen. Så er det blot at fylde salt i tragten og gå en lille tur med saltsprederen om morgenen. En saltspreder er rigtig god at bruge sammen med en sneskovl, sneslynge eller fejemaskine. Når du har ryddet den værste sne med en sneskovl, sneslynge eller fejemaskine, kan du med fordel bruge saltsprederen til at få den sidste sne til at smelte på jorden.

Grusspreder

En centrifugalspreder er også perfekt som grusspreder, når der kommer så meget sne, at det ikke (i samme grad) er muligt at rydde indkørslen og fortovet. Grus er rigtig godt til at gøre sne og is mere skridsikkert. Med en grusspreder kan man hurtigt sprede grus på et større område, og sikre at ingen personer falder.

Gødningsspreder

Græsplænen har ofte behov for gødning flere gange om året. Det kan være meget svært at lave en jævn dosering med hånden, hvilket gør, at græsset vil blive ujævnt. Derfor er en gødningsspreder en rigtig god måde at sørge for at gødningen bliver fordelt ligeligt på hele græsplænen, og at græsplænen dermed hverken får for meget eller for lidt gødning. Har du en rigtig stor græsplæne, kan du endda anskaffe dig en gødningsspreder, som kan monteres på havetraktoren, så du hurtigt og effektivt kan gøde store arealer.

Spreder til havetraktor

Texas centrifugalspredere fås i modeller, som kan tilkobles havetraktorer. At have en saltspreder til havetraktoren kan være utrolig nyttigt, hvis du i forvejen har en havetraktorer og har store arealer, hvor der skal spredes salt eller grus om vinteren. En centrifugalspreder til havetraktor er perfekt til lange indkørsler, parkeringspladser, skolegårde eller til gødning af større grønne arealer.

Billede af Texas spredere Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Billede af Texas spreder med regnslag

Hvilke type grus kan jeg bruge med en grusspreder?

Du kan bruge alle typer af grus og sand til en grusspreder. Gruset skal være tørt, for at grussprederen kan slynge gruset ud så effektivt som muligt. Hvis gruset bliver fugtigt klumper det, og sprederen får svært ved at slynge gruset ud.

Der må ikke være store sten eller lignende, som kan stoppe tragten. Der medfølger derfor en si, som sier gruset, når man hælder det ned i tragten på grussprederen.

Ydermere sælges flere Texas spredere med regnslag. Det betyder, at du kan køre med sprederen, selvom der kommer nedbør.

Skal jeg tømme sprederen efter brug?

Hvis du har kørt med grus eller salt skal du tømme sprederen efter brug. Hvis du efterlader sprederne med grus eller salt i tragten, bliver det fugtigt.

Skal jeg rengøre saltsprederen efter brug?

Ja, når du har brugt saltsprederen, bør du skylde den med vand. Saltet kan få saltsprederen til at ruste, hvilket forkorter sprederens levetid.

Hvor langt kaster sprederen?

Det er svært at sige, hvor langt sprederen kaster fx grus, salt eller gødning. Det afhænger bl.a. af, hvor hurtigt du kører med sprederen. Jo hurtigere du kører, jo hurtigere bliver gruset, saltet eller gødningen slynget ud. Jo lettere gruset er, jo længere kan gruset kastes væk.

Kan jeg justere, hvor sprederen skal kaste hen?

På nogle modeller er der monteret deflektorskærme, som gør, at du kan styre hvor langt og i hvilke retninger, du ønsker at sprede. Det er smart, hvis du fx skal sprede grus på en smal sti eller gøde langs kanten af græsplænen.



false