Hvordan vælger du lige den fejemaskine, som giver mest mening for dig? Hos TEXAS får du både mange valgmuligheder, og så har vi også lavet en guide til dig, så du nemmere finder ud af, hvad dit behov er, og hvad du skal tænke over, når du vælger fejemaskiner.
Det kan være en svær beslutning at vælge lige den fejemaskine, som passer bedst til ens behov. For der er mange muligheder, størrelser og ekstraudstyr, som man kan tage stilling til. Og derfor har vi hos TEXAS lavet en guide til, hvad du bør overveje, når du skal købe fejemaskine, så du får en maskine, der tilgodeser alle dine behov.
1 | Find ud af dit behov
Det er altid godt at overveje, hvor stort dit behov egentlig er, før du forelsker dig i en fejemaskine, da det vil være meget træls at vælge en for lille model, der gør arbejdet mere besværligt - og også en for stor, som er helt overdimensioneret.
Derfor skal du tænke over, hvor stort et areal du skal bruge den på. Har du bare en lille indkørsel, så er en fejemaskine måske en for stor maskine. Men har du så også et langt fortov, så er det måske alligevel den rigtige løsning. Tænk derfor nøje over, hvor stort et område du tænker at arbejde på - om du har en stor grund, hele parkeringspladser eller andre steder, du skal arbejde med fejemaskinen.
Og så skal du også overveje, om du kun vil bruge din fejemaskine til at feje blade i efteråret, eller om du vil bruge den til alt muligt hele året rundt. For des større areal og hyppigere brug, des større kraft bør maskinen også have for, at du er bedst tjent med den. Dens arbejdsbredde er også væsentlig - og særligt, hvis du arbejder på store områder, da du nemt sparer en tur frem og tilbage med en større fejebredde.
Men har du også pladsen? En fejemaskine fylder godt i skuret, så husk på, at du også skal have pladsen, du kan opbevare den, når du ikke bruger din fejemaskine.
2 | Brugbare detaljer
Når du har snævret dig ind på, hvor stor og kraftfuld din maskine skal være, så er det tid til at kigge nærmere på en række andre specifikation, der både kan gøre dit arbejde mere effektivt og komfortabelt.
Fejebredde
Vi har vendt det kort, men din fejemaskines fejebredde er vigtigt. TEXAS har modeller med arbejdsbredde fra 60 cm og op til 100 cm - og jo, 60 cm tager et meget bredt stykke, men med 100 cm i fejebredde, så sparer du hurtigt mange ture frem og tilbage under arbejdet.
Din komfort
Har du udsigt til mange arbejdstimer bag din fejemaskine? Så tænk også på din komfort. Med et justerbart styr er det nemmere at få den rette arbejdsstilling, så du ikke går og føler dig ukomfortabel.
Og så skal du også have et ordentligt tempo at arbejde i. For undersøg også hvor hurtigt maskinen kører, så den ikke løber fra dig eller bare er for langsom. Hos TEXAS vil du oftest få flere arbejdshastigheder, så det er nemmere at finde det rigtige tempo, så du både arbejder på dine præmisser og med en ordentlig fejemaskine.
Lettere arbejde
Flere fejemaskiner har også funktioner, der gør dit arbejde lettere - eller hvertfald gør, at du ikke skal ase og mase og lave dobbeltarbejde. En af de funktioner er el-start. Her sikrer du, at din fejemaskine altid starter første gang, da du kan sætte den i stikkontakten. Det er særligt praktisk, hvis du skal ud en meget kold dag og ikke har tid, eller gider stå og hive i snoretrækket.
Hvis kosten på din fejemaskine kan dreje, så gør det også det meget nemmere at levere et flot resultat. Drej kosten den ene vej, og så den anden vej når du vender maskinen og går modsat. Så ryger alt det du fejer altid i den retning, du ønsker. Og med en let og simpelt håndtag som du får hos TEXAS, så er det nemt, og du kommer hurtigt videre med arbejdet.
Pyt med underlaget
Om du går på sne, mudret jord eller våde blade er næsten også ligegyldigt, når du vælger TEXAS. For her finder du fejemaskiner med gode store luftgummihjul, der hjælper med dig med at få et godt greb i underlaget. Men du bør altid være opmærksom på hjulene på din fejemaskine, og om de kan håndtere de forhold, som du ønsker at bruge maskinen på.
Og nu når vi taler om underlag. Hvis du vil bruge din maskine til forskellige ting, så kan det være en stor hjælp at have en fejemaskine med variabel børstehastighed. Derved kan du styre, hvor hurtigt kosten drejer rundt, så det er nemmere at feje efter forholdene. Til tungere ting såsom sne og våde blade er en lavere hastighed bedre, mens at en højere hastighed er bedre til tørre blade og snavs, der skal slynges længere væk.
3 | Tilbehørsmuligheder
Du kan faktisk bruge en fejemaskine til mere end bare at slynge faldne blade langt væk med. For nogle fejemaskiner - som dem du får hos TEXAS - kommer med tilbehørsmuligheder, der kan gøre dit arbejde nemmere.
Det kan både være en opsamlerkasse, så du kan samle alt det fejede materiale op. Et skrabeblad til at flytte sne med - eller endda specialdesignede snebørster. Eller endda en mosfjerner, så du kan bruge din fejemaskine på græsplænen i stedet for at investere i både en sneslynge og en plænelufter også.
Og vil du faktisk gerne have en maskine, der kan en masse også være en fejemaskine? Så er der også muligheder ved at vælge en universaltraktor eller en combi maskine, hvor du laver din maskine til en fejemaskine efter behov med det rette tilbehør og så også nyder fordelene af mange andre slags tilbehør.
At vælge den rette fejemaskine kan være svært. Men hvis du overvejer disse punkter i TEXAS guide, så er du hvert fald bedre klædt på til at vælge en fejemaskine, som passer lige til dit behov.
Find alle TEXAS’ fejemaskiner her: