Gå til hovedindhold

Guide: Sådan får du mest ud af din løvsuger

En løvsuger er en praktisk havemaskine til at rydde haven for blade i efteråret, men med TEXAS’ guide til løvsugere kan du blive endnu klogere på, hvordan du får mest ud af din havemaskine - og hvordan du udnytter de opsugede blade i haven.


Nyder du også at have en næsten støvsuget have fri fra træernes eller hækkens blade, så er du allerede rigtigt gode venner med din løvsuger. Det er en fremragende maskine til at få ryddet selv store området for blade og andet materiale, så alt fremstår flot og pænt - men udnytter du løvsugeren og de opsamlede blade bedst muligt? Læs TEXAS’ guide til, hvordan du får mest ud af din løvsuger og bliv klogere.

Trin 1: Vent på tørvejr
Det kan være svært i Danmark at finde en tør efterårsdag, men hvis det er muligt, så gør du det meget nemmere for din løvsuger, da våde blade har lettere ved at klumpe sig sammen og tilstoppe maskine. Så vent på tørvejr, hvis muligt, og så gør du det meget nemmere for dig selv.

Trin 2: Følg vinden
Bruger du løvsugeren på en blæsende dag, så sørg for at have vinden i ryggen. Derved undgår du, at et vindpust blæser en stor bunke blade tilbage, hvor du lige har gået, og derved skal starte forfra.

Trin 3: Læg en plan
Det er meget hurtigere og mere effektivt, hvis du fra start har en ide om, hvor du skal ende, og hvordan du kommer derhen. Des mere systematisk du arbejder dig fra den ene ende til den anden (med vinden i ryggen - husk punkt 2), des nemmere gør du det for dig selv, og du overser mindre.

Trin 4: Find den rette hastighed
Hvor meget kraft din løvsuger nødvendigvis skal bruge afhænger både af, hvad du skal suge op, og hvad underlag du arbejder på. Det kan ikke altid betale sig at give den fuld kraft, da du derved kan risikere, at du suger underlaget, sten eller andet uønsket med op i løvsugeren. Start lavt og øg hastigheden løbende indtil du finder det optimale til dit behov.

Trin 5: Vær opmærksom på posen
TEXAS’s løvsugere kommer med solide opsamlerposer, men sørg altid for at holde øje med den. En overfyldt opsamlerpose gør det tungere at arbejde med maskinen, og det kan reducere maskinens effektivitet. Forsøg at tømme posen, når den er omkring ¾ fuld, så slipper du også for, at den er for tung at tømme.

Trin 6: Udnyt blæsefunktionen
På TEXAS’ løvsugere kan du også skifte funktion, så de bliver til løvblæsere. Udnyt den funktion til blæse blade sammen i bunker, så de er hurtigere og lettere at suge op.

Trin 7: Brug bladene i haven
Du behøver ikke skynde dig på genbrugspladsen med dine blade efter, at du har brugt din løvsuger. Lad dem i stedet blive til en gode for din have.

Hvis du har en kompostbunke, så kan du sagtens tilføje bladene der, så de over tid bliver nedbrudt til kompost, som du kan bruge til at sprede ud i din have.

Da TEXAS’ løvsugere har en indbygget kværn, så bliver bladene hakket i småstykker, før de ryger ned i opsamlingsposen. Det kan du også bruge direkte i din have, hvis du spreder et lag af de hakkede og knuste blade omkring dine træer og planter i haven. Så fungerer de som en naturlig muld, der er med til at bevare jordens fugtighed og forhindre ukrudt.

TEXAS har et stort udvalg af løvsugere i god kvalitet, der kan hjælpe dig med arbejdet.

Se alle TEXAS’ løvsugere her:

Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download