Gå til hovedindhold

Guide: Sådan bekæmper man mos i græsplænen

Hvem drømmer ikke om en helt grøn græsplæne, der står flot, og som er dejlig at lege eller bare gå rundt på. Men ofte er virkeligheden anderledes. For mange er mos en konstant og hyppig del af græsplænen, selvom man gerne ville være den foruden.

Mos i græsplænen er ofte et tegn på, at jorden er fugtig og mangler næring, og hvis dele af ens græsplæne ligger i skygge, så vil man typisk se mere mos der.

Men når foråret snart er på vej, så er det tid til at bekæmpe mosset. I disse måneder er mosset blevet gult, og mospuderne er lettere at fjerne, så man kan give græsset luft og optimale vækstbetingelser.

Der er flere gode råd at hente, og vi har samlet dem her i vores guide til mosbekæmpelse i græsplænen.

Før man bekæmper mosset

Man kan ikke bare starte med at bekæmpe mosset, så snart kalenderen siger 1. marts. Det er vejret, der styrer, hvornår græsset vågner og begynder at vokse, og det er først her, at man kan starte med at bekæmpe mos.

Før man i foråret starter med at bekæmpe mos i græsplænen skal:

  1. jordtemperaturen have rundet 7-8 grader
  2. græsset være i tydelig vækst
Er disse to ting opfyldt, kan man begynde at bekæmpe mosset i sin græsplæne. Man kan med fordel slå græsplænen inden, at man begynder sin mosbekæmpelse.

MEN - hvis man har en nyanlagt græsplæne, skal man være meget varsom med mosbekæmpelsen, da græssets rodnet er sparsomt, og man kan risikere at skade det eller rive det op.

Kom af med mosset i græsplænen

Har man meget mos, så er vertikalskæreren - også kaldet en plænelufter - ens bedste ven. En vertikalskærer har en masse lodretstillede knive, som skærer ned i jorden og det øverste jordlag. Det løsner og fjerner mosset, så græssets rødder får ilt og lys.

Man kan ofte justere højden på, hvor dybt vertikalskæreren skal skære. Som udgangspunkt skal en velholdt plæne skæres i en dybde på 3 millimeter, men det afhænger også af jordens hårdhed og tæthed. Har man dog en mindre velholdt plæne kan man godt skære 5 millimeter ned i.

Man bør så vidt muligt først vertikalskære græsplænen, når jorden er fugtig og blød og ikke, når den er tør og hård. Og vil man være rigtigt god ved sin græsplæne, så kører man først sin græsplæne igennem på den ene led og derefter den anden led.

Man kan også bruge en mosfjerner på sin græsplæne. Den kommer typisk med en rulle med fjedre, der roterer og derved fjerner mosset i overfladen af græsplænen. Dette giver lys til græsset, men ilter ikke græsset rødder, som en vertikalskærer gør.

Hos TEXAS er mange af vertikalskærerne 2-i-1 maskiner, så man får en kombineret vertikalskærer og mosfjerner, og man derved kan skifte funktion alt efter behov.

Forhindre mos i græsplænen

Hvis man har opsamler på sin vertikalskærer, så har man løbende fjernet mosset. Ellers er det tid til at rive det sammen og fjerne det fra græsplænen. Og nu venter der et kedeligt syn, da ens græsplæne højst sandsynligt ser meget hærget ud - men bare rolig; det er meningen.

Når nu græsset har fået ilt og lys, så bør det over de kommende uger vokse sig grønt og fint igen, men vil man gerne give sin græsplæne optimale betingelser, så skal man hjælpe den på vej.

Som beskrevet, så kommer mos ofte af, at græsplænen mangler næring. Og lige efter at man har vertikalskåret sin græsplæne, er det det ideelle tidspunkt at tilføre græsplænen den næring på.

Med et godt lag top- eller plænedressing spredt ud over hele græsplænen tilfører man den næring, som tidligere har manglet. Derefter kan man med fordel også sprede et lag plænekalk, og så burde græsplænen have alt, hvad den behøver for at vokse i de kommende uger.

Hvis der har været store plamager med mos, så er der sikkert nogle områder, hvor der ikke er synderligt meget græs. Nu er også det rigtige tidspunkt at efterså græs, så få spredt nogle græsfrø, mens at der er masser af næring, ilt og lys i jorden.

Bekæmp mosset igen

Mos er svært at få bugt med. Hvis man ikke får fjernet alt, vil det langsomt vokse sig tilbage i ens græsplæne, men hvis man tilføjer græsplænen næring løbende kan græsset få bedre muligheder for at klare sig.

I det tidlige efterår kan man dog igen vertikalskære sin plæne, hvis mosset har fået overtaget. Her er der nemlig også gode vækstbetingelser for græsset, så hvis man gentager behandlingen, som græsplænen fik i foråret, så vil man i løbet af nogle sæsoner have en flot og fyldig græsplæne.

TEXAS vertikalskærere til mosbekæmpelse

Er det et mindre område man skal bekæmpe mos i, eller skal man i krig med en stor græsplæne? Uanset hvad, så har TEXAS en maskine til opgaven. Her er nogle forslag, men du kan finde mange flere vertikalskærere eller mosfjernere her:

Til mosbekæmpelse i små haver: MPC1400 2-i-1 mosfjerner

MPC1400 er en mindre maskine, som er nem at bruge og betjene. Den kommer både med knive til vertikalskæring og med fjedre til at fjerne mos i overfladen af græsplænen. Hvis man har et mindre område med mos, så skal den nok hjælpe med at klare det.

Til mosbekæmpelse i store haver: Pro Cut 400TG

Pro Cut 400TG er en kraftig maskine, som nok skal få bugt med selv store områder af mos på en stor græsplæne. Med 18 knive og en stærk motor giver den en stor hjælpende hånd med at bekæmpe mos i græsplænen.

Til mosbekæmpelse på store område: Pro Cut 460-serien

De tre modeller i Pro Cut 460-serien kan klare selv de mest mostilgroede græsplæner. De har 48 knive, en stor arbejdsbredde og en stærk motor, som kan få bugt med selv noget af det mest genstridige mos, og de kan komme igennem et stort område i et godt tempo.

TEXAS har endnu flere modeller og tilbehør, som kan hjælpe med at bekæmpe og fjerne mos. Se dem alle her:

Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download