Optimal klipning af græsplænen

I Texas have- og park katalog er der mange muligheder for at finde den rette plæneklipper, lige fra den traditionelle cylinderklipper til den luksuriøse havetraktor. Med cylinderklipperen "Texas Spinner Alu 38 H", som både er miljøvenlig og yderst støjsvag og har en arbejdsbredde på 38 cm, er det ingen sag at klare mindre arealer på op til 400 m2. Plæneklipperen med berøringsfrie knive har klippeskjold/hjul i aluminium og kan sagtens klare græs i en klippehøjde fra 15 til 55 mm. Cylinderklipperen giver en meget kort og jævn plæne.

Er der tale om en plæne, hvor græsset er lidt længere, f.eks. i sommerhuset eller i landlige omgivelser med arealer fra 400-600 m2, er den benzindrevne "Texas Combi 45" oplagt. Plæneklipperen, som har en arbejdsbredde på 45 cm samt højdejustering med fem positioner fra 25-75 mm, har sideudkast og bioklip.

Med den luksuriøse fem-gears havetraktor "Texas TC 125 98" med sideudkast kan der spares både tid og kræfter, når større arealer fra 1000 m2 skal passes. Her kan man nemlig sidde behageligt med støtte i ryggen og samtidig være effektiv. Havetraktoren, som har en motor på 12,5 GGP WM og el-starter, har en arbejdsbredde på 98 cm og højdejustering med ti positioner fra 25-85 cm. Der er gode indstigningsforhold og de brede dæk efterlader ingen mærker i græsplænen. Bioklip, trækkrog og regncover, som beskytter mod vind og vejr findes som ekstra tilbehør.

Med de fleste combi-maskiner og havetraktorer er der mulighed for at bruge bioklip, som er velegnet til prydplæner og giver det eftertragtede og velplejede look. Med bioklip-skærmen monteret bliver græsset klippet i meget små stykker, hvorefter de formulder og tilfører græsset en naturlig gødning. Bioklip kræver klipning af græsset et par gange om ugen, helst på tørt græs, for at opnå det optimale resultat. Og når græsset under klipningen opsamles i den 60 liter store opsamlerpose, efterlades plænen nyklippet uden spor af græsrester. Nemmere kan det ikke være.