Du er her:
Texas.dk » Produkter » Plæneklipper

Plæneklipper

Miljøvenlig og yderst støjsvag cylinderklipper som er velegnet til små plænearealer. Cylinderklipperen arbejder bedst på en jævn og tilpasset plæne.
Klippebredde: 40 cm
Pris i DKK: 395.00
Best.nr.: 90062010
Støjsvag elektrisk plæneklipper. Anbefales til græsarealer på 10-200 m2.
Klippebredde: 32 cm
Pris i DKK: 595.00
Best.nr.: 90062091
Effektiv cylinderklipper med berøringsfrie knive. Plæneklipper til en god pris, der giver et flot resultat. Skjold og hjul i aluminium.
Klippebredde: 38 cm
Pris i DKK: 595.00
Best.nr.: 90062007
Klippebredde: 32 cm
Pris i DKK: 695.00
Best.nr.: 90062092
Black Edition
RESTSALG: Der er et stærkt begrænset antal
Klippebredde: 37 cm
Pris i DKK: 795.00
Spar: 200
Best.nr.: 90066031
Specialdesignet plæneklipper i stilren hvid. Plæneklipperen er udviklet med henblik på et smart design.
Motor: Power Line
Ydelse: 139 cc
Klippebredde: 50 cm
Pris i DKK: 1,495.00
Best.nr.: 90066080
Specialdesignet plæneklipper i pink. Plæneklipperen er udviklet med henblik på et smart design og gør det sejt for kvinder at slå græs.
Motor: Power Line
Ydelse: 139 cc
Klippebredde: 50 cm
Pris i DKK: 1,495.00
Best.nr.: 90066081
Razor 5100 er en yderst brugervenlig plæneklipper i et enkelt og flot design. Den er monteret med en 139cc Powerline motor. Razor 5100 er en stærk og pålidelig plæneklipper, som ikke er pladskrævende under opbevaring eller transport. Modellen er derfor velegnet til sommerhusområder eller kolonihaver, hvor plænen jævnligt skal holdes.
Motor: Power Line TG475
Ydelse: 139 cc
Klippebredde: 50 cm
Pris i DKK: 1,495.00
Best.nr.: 90066070
RESTSALG, Der er et stærkt begrænset antal
Motor: Power Line TG475
Ydelse: 139 cc
Klippebredde: 46 cm
Pris i DKK: 1,495.00
Spar: 300
Best.nr.: 90066017
Razor 4610TR/W er en selvkørende plæneklipper med en pålidelig 139 cc Powerline motor.
Motor: Powerline TG470
Ydelse: 139 cc
Klippebredde: 46 cm
Pris i DKK: 2,095.00
Best.nr.: 90066073
White Star 460TR er en selvkørende plæneklipper med en pålidelig 139 cc Powerline motor.
Motor: Powerline TG470
Ydelse: 139 cc
Pris i DKK: 2,095.00
Best.nr.: 90066065
Black Edition
RESTSALG: Der er et stærkt begrænset antal
Motor: Powerline TG675
Ydelse: 200 cc
Klippebredde: 50 cm
Pris i DKK: 2,395.00
Spar: 600
Best.nr.: 90066047
Razor 4615TR/W er en selvkørende plæneklipper med en pålidelig 158cc Briggs & Stratton motor. Plæneklipperen er udstyret med store 10? baghjul, som giver maskinen et smart design. Derudover griber de store hjul ekstra godt fast i plænen, så den nemt kan køre på ujævne arealer.
Motor: B&S 500 Series
Ydelse: 158 cc
Klippebredde: 46 cm
Pris i DKK: 2,495.00
Best.nr.: 90066074
Batteridrevet plæneklipper med opsamler og trimmer/kantskærer.
Klippebredde: 35 cm
Pris i DKK: 2,595.00
Best.nr.: es360-k
Razor 5120TR/W er en stærk og pålidelig plæneklipper, som er udstyret med en kraftig Powerline TG570 motor på 173cc.
Motor: Powerline TG570
Ydelse: 173 cc
Klippebredde: 51 cm
Pris i DKK: 2,595.00
Best.nr.: 90066076
Ny batteri plæneklipper med lithium teknologi.
Klippebredde: 37 cm
Pris i DKK: 2,995.00
Best.nr.: 90067006
Razor 5140TR/W er en stærk og pålidelig plæneklipper, som er udstyret med en kraftig Powerline TG570 motor på 173cc.
Motor: Powerline TG570
Ydelse: 173 cc
Pris i DKK: 2,995.00
Best.nr.: 90066079
Razor 5130TR/W er en stærk og pålidelig plæneklipper, som er udstyret med en 190cc Briggs & Stratton motor. Den kraftige motor gør det til en leg at slå din plæne selvom græsset er højt eller græsslåningen foregår på stejle og ujævne områder.
Motor: B&S 625E series
Ydelse: 190 cc
Klippebredde: 51 cm
Pris i DKK: 3,295.00
Best.nr.: 90066077
Razor 5160TR/WE er en stærk og pålidelig plæneklipper, som er udstyret med en kraftig Powerline TG570E motor på 173cc.
Motor: Powerline TG570E
Ydelse: 173 cc
Klippebredde: 51 cm
Pris i DKK: 3,295.00
Best.nr.: 90066069
Topmodel med aluminiumsskjold, som giver længere levetid, da det ikke ruster.
Motor: B&S 675EX Series Ready Start
Ydelse: 190 cc
Klippebredde: 53 cm
Pris i DKK: 3,795.00
Best.nr.: 90066059
Black Edition
Black Edition 3-i-1.
Klippebredde: 43 cm
Pris i DKK: 1,295.00
Best.nr.: 90066032
Ikke på lager
Razor 4610 er en enkel og stabil plæneklipper, som er monteret med en pålidelig Powerline 139cc motor.
Motor: Powerline TG470
Ydelse: 139 cc
Klippebredde: 46 cm
Pris i DKK: 1,895.00
Best.nr.: 90066071
Forventes på lager
13-05-2014

Plæneklipper

Plæneklippere kan købes i mange forskellige varianter. Der er derfor mange forskellige måder, at sørge for at græsplænen er flot og grøn. Texas producerer en lang række plæneklippere, som betyder, at der med garanti er en plæneklipper, som passer til netop dit behov. Texas har alt fra små håndskubbere, elektriske plæneklippere til benzindrevne plæneklippere. Derudover findes der en række forskellige måder at slå græsset på, som du også skal tage stilling til, inden du køber en plæneklipper. Om det skal være en cylinderklipper, rotorklipper, bioklipper, mv.

En plæneklipper er et must-have til alle haveejere. Stort set alle haver har en græsplæne, da den, udover at være nem at holde, er flot at se på, og kan bruges til en masse formål. Men en dejlig grøn og blød græsplæne kommer ikke af sig selv. Det kræver en plæneklipper, som med jævne mellemrum kan slå græsset og dermed holde længden nede. Texas har et bredt udvalg af plæneklippere, som passer til stort set alle slags græsplæner – fra små kringlede, til store kvadratiske græsplæner.

Billede af Texas plæneklippere

Køb af plæneklipper

Når du skal vælge en plæneklipper, anbefaler vi, at du gør dig klart, hvor langt tid du ønsker at bruge på at slå græsset, samt finder ud af, hvor stor din græsplæne er. Derudover bør du finde ud af, hvad du ønsker, der skal ske med det afklippede græs, om det er vigtigt for dig, at du kan justere styret for optimal arbejdshøjde, og om en støjsvag maskine er vigtig.

Du kan sammenligne de mange maskiner her på hjemmesiden og købe plæneklipperen direkte online på texas.dk. Texas sender plæneklipperen samme dag, så du allerede dagen efter kan komme i gang med at slå græsplænen. Når du modtager maskinen, er det eneste, du skal gøre, at folde styret ud, tilslutte kablerne og fylde olie og benzin på motoren.

Skulle du – mod forventning – opleve problemer med din maskinen, så er der altid ét af Texas’ værksteder i det omfattende servicenetværk i nærheden, som står klar til at hjælpe dig. Ligeledes er Texas kendt for deres store sortiment af reservedele til plæneklippere. Texas har altid mere end 40.000 reservedelsnumre på lager.

Valg af klippebredde

De væsentlige faktorer, som du bør tage højde for, når du skal købe en plæneklipper, er hvor stort et græsareal, der skal slås, om din græsplæne er kuperet, hvordan træer og bede er placeret i haven, og hvilken tålmodighed og styrke du har. Jo større din græsplæne er, jo bredere klippebredde på plæneklipperen skal du have. Det betyder nemlig, at du kan slå mere græs på den samme tid. Men er der placeret mange træer, buske og bede i græsplænen, kan det måske være en fordel at vælge en mere smal plæneklipper, som dermed gør det nemmere at komme rundt om diverse forhindringer.

Vi har lavet et skema, som er en grov skitse af hvilken klippebredde, som passer godt sammen med størrelsen på græsplænen.

Klippebredde i cm Areal i m2 Betegnelse
33 til 40 cm 10 m2 - 200 m2 Lille græsplæne
41 cm 200 m2 - 400 m2 Mindre græsplæne
46 cm 400 m2 - 800 m2 Normal græsplæne
51 til 56 cm 800 m2 - 1000 m2 Stor græsplæne
62 til 72 cm 1000 m2 - 2000 m2 Større græsplæne
85 til 107 cm 2000 m2 - derover Større haver og anlæg/park
Fra 600 m2 og op efter anbefales en havetraktor
Billede af Texas plæneklipper

Der er ingen faste regler for, hvilken klippebredde du skal vælge. Det afhænger af, hvordan netop din græsplæne ser ud.

Når du skal købe plæneklipper, skal du beslutte dig for, hvad der skal ske med det afklippede græs. Hvis du jævnligt slår græsplænen, kan du med fordel bruge bioklip. Hvis du derimod ikke får slået græsplænen så ofte, så er opsamling af det afklippede græs en rigtig god idé.

Mange af Texas’ plæneklippere er kombi 4-i-1 eller 3-i-1 plæneklippere. Det betyder, at den enkelte plæneklipper har flere funktioner.

Funktionerne er nærmere beskrevet herunder.

Opsamling

Man kan vælge at opsamle det afklippede græs automatisk i en opsamlerkasse. Det er ideelt til de fleste typer haver, hvor græsset klippes regelmæssigt. Græsset samles op i opsamlerkasse og efterlader græsplænen flot og nyklippet – uden spor af græsrester.

Bagudkast

Velegnet til steder hvor græsset ikke klippes så tit, og hvor det derfor er langt, f.eks. ved sommerhuset. Da en opsamlerpose hurtigt vil blive fyldt og skal tømmes mange gange, giver dette en hurtigere og nemmere plæneklipning.

Sideudkast

Ligesom ved bagudkast er sideudkast velegnet til steder, hvor græsset ikke klippes så tit, og hvor det derfor er langt, f.eks. ved sommerhuset. Med sideud¬kast spredes græsset ud til siden og fordeler sig i et tyndt lag på græsplænen.

Bioklip

Velegnet til prydplæner og giver et flot resultat. Med bioklip bliver græsset klippet i meget små stykker, som forsvinder ned mellem græsstråene, hvor de formulder og tilfører græsset en naturlig gødning. Bioklip kræver dog ofte og regelmæssig klipning – 1-2 gange om ugen, hvor græs¬set er tørt for at virke optimalt.

Billede af Texas cylinderlipper

Cylinderklipper / håndskubber

En cylinderplæneklipper fungerer ved, at en cylinder drejer rundt med 4 eller 5 knivblade. Fordelen ved en cylinderklipper er, at den har en meget lav klippehøjde. Cylinderen kan komme tæt på græsplænen, så du får en flot og tæt plæne. Ulempen ved en cylinderklipper er, at den ikke er så vel¬egnet til højt græs, og græsplænen skal derfor slås ofte (1-2 gange om ugen i sommersæsonen). Desuden skal græsset være helt tørt, når du slår det. En cylinderklipper bliver også blot kaldt en håndskubber, da cylinderen bliver sat i rotation, når man skubber plæneklipperen fremad.

En cylinderklipper (eller håndskubber) er ideel til græsplæner op til max 200 m2.

Billede af Texas batteri plæneklipper

Batteridrevet plæneklipper

Med en batteri-plæneklipper uden ledning (også kaldet akku plæneklipper) har du fri bevægelighed, lav støjniveau og ingen foruren¬ing. Arbejdstiden med en batteri-plæneklipper ligger typisk mellem 40-60 min. pr. opladning. Batteriet kan du lade sidde i, mens den oplader eller du kan benytte en separat oplader. Det er dog en god idé at tage batteriet med indenfor i stuetemperatur vinteren over, da det ikke kan tåle frost. En batteri-plæneklipper er ideel til græsplæner op til ca. 400 m2.

Billede af Texas el-plæneklipper

El-plæneklipper

Med en elektrisk plæneklipper med ledning er du garanteret en støjsvag og mindre forurenende plæneklipper. Texas anbefaler en elek¬trisk plæneklipper til dig, som har en lille græsplæne uden mange bede og træer. Det er vigtigt, at du til enhver tid ved, hvor strømledningen befinder sig, for at holde den væk fra kniven, mens du slår græsplænen med elklipperen.

En el-plæneklipper er ideel til græsplæner op til ca. 400 m2.

Når du køber en el-plæneklipper, skal du sikre dig, at du har en ordentlig forlængerledning, der giver dig den nødvendige bevægelsesfrihed. Texas sælger forlængerledninger, der måler op til 20 meter.

Billede af Texas benzin plæneklipper

Benzin-plæneklipper

En plæneklipper med benzinmotor giver fuld frihed og maksimal kraft. Det er det oplagte valg til større græsplæner eller til højt græs.

Når du køber en benzin plæneklipper skal du huske at bestille olie, som skal påfyldes, inden du benytter den første gang.

Rotorklipper

Kniven på en motordreven plæneklipper (også kaldet en rotorplæneklipper) sidder vandret under et skjold og roterer om en lodret akse. Mange af plæneklip¬perne har flere funktioner såsom opsamling, bagudkast, bioklip og sideudkast. En motoriseret plæneklipper fås med klippebredde fra ca. 45-53 cm. Ulempen ved en rotorplæneklipper er, at den ikke klipper græsset helt så pænt som en cylinderklipper. Til gengæld kan man nemt skifte knivene, når de bliver slidte.

En rotor-plæneklipper er ideel til græsplæner fra 200 m2.

Havetraktor

En havetraktor er indbegrebet af luksus, da du kan sidde behageligt med støtte i ryggen og samtidig være effektiv. Havetraktoren har en stor motorstyrke og brede dæk, der ikke laver mærker i græsplænen. Samtidig er der mange tilbehørs muligheder til en havetraktor, der ikke kun er en hjælp, når der skal slås græs.

En havetraktor er det ideelle valg til græsplæner større end 1000 m2. Texas havetraktorer giver muligheder og leveres ligeså hurtig som en plæneklipper.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor ofte skal jeg skifte kniven?

Det afhænger meget af brugen. Men generelt holder kniven ca. 2-3 sæsoner, inden den skal slibes eller skiftes. Du kan selv hurtigt skifte kniven, og det kan oftest være billigere end at skulle have andre til at slibe din slidte kniv.

Hedder det en plæneklipper eller græsslåmaskine?

Man kan både kalde maskinen for plæneklipper og græsslåmaskine. Vi kalder dem dog plæneklippere.. Det gør vi fordi det bedst beskriver processen. Græsset bliver i højere grad klippet end slået i stykker. Det betyder, at græsset tager mindre skade, og dermed kommer sig hurtigere efter, at det er blevet klippet. En cylinderklipper er den plæneklipper, som giver det bedste snit på græsset. Det er bl.a. derfor, man bruger cylinderklippere på golfbaner.

Hvor meget af plæneklipperen skal samles, når jeg modtager pakken?

Plæneklipperen er stort set klar til brug, når du modtager den med posten. Det eneste du skal gøre er, at rette styrret ud, tilslutte evt. kabler til styret og så påfylde olie og benzin på motoren. Du er klar til at slå græs inden for 15 minutter.

Hvad betyder TR, E og W i produktnavnene?

Står der TR i produktnavnet, betyder det, at plæneklipperen har træk på hjulene. Altså at plæneklipperen kan gøre selv, uden at du skal bruge kræfter på at skubbe den.

Står der E, betyder det, at maskinen har el-start. Ved el-start er der monteret et batteri ved motoren, som hjælper med at starte denne. Selvom maskinen har el-start, så kan du også altid bruge rekrylstarteren til at få gang i maskinen.

W betyder at plæneklipperen har store baghjul, som gør den nemmere at manøvrere og bedre i ujævnt terræn.

Hvad er central højdejustering?

Med central højdejurstering behøver du ikke indstille højden for hvert enkelt hjul. I stedet skal du blot justere højden ét sted. Udover at det er nemmere og hurtigere, så sikrer det også, at din plæneklipper altid er højdejusteret ens, hvilket giver det bedste klipperesultat. Langt de fleste af Texas’ plæneklippere har central højdejustering.

Følger der olie med maskinen?

Nej, der følger ikke olie med plæneklipperen. Dette kan du med fordel købe samtidig med maskinen. Vi anbefaler SAE30-olie til plæneklippere. Derudover anbefaler vi, at du også køber et olieskiftesæt med det samme. Når du skal skifte olie på plæneklipperen, skal du nemlig bruge sættet til at suge olien op af tanken. De fleste af motorerne har ingen brundprop, og selvom de har, anbefaler vi ikke, at du benytter den til at tømme olietanken.

Hvordan fungerer bioklip?

Med bioklip bliver græsset klippet i meget små stykker, som forsvinder ned mellem græsstråene, hvor de formulder og tilfører græsset en naturlig gødning.

Skal jeg vælge en plæneklipper med el-start?

El-start er luksus til din plæneklipper. I stedet for at skulle bøvle med rekrylstarteren, startes maskinen helt automatisk, når du drejer nøglen på styret.

Hvad er en vaskestuds?

Ved vaskestudsen kan du tilslutte en vandslange. Det gør, at du nemt kan vaske skjoldet og knivende uden, at du skal vende plæneklipperen om. Tilslut vandslange, tænd for vandet og motoren. Så nemt er det. Du kan med fordel gøre det efter hver gang. Det forlænger plæneklipperens levetid.

Hvorfor skal jeg vælge en plæneklipper med multiklip?

Det kan være praktisk at vælge en plæneklipper med multiklip. På forskellige tidspunkter af sæsonen kan det være forskelligt, hvordan man vil slå græsset. Det kan også være rart at have muligheden for at kunne bruge sideudkaster eller opsamlerkassen, hvis græsset er blevet for langt til bioklip.

Hvad er fordelene ved en selvkørende plæneklipper?

Den selvkørende plæneklipper er nem at håndtere og har gode manøvreegenskaber, idet man bruger mindre kræfter, fordi motoren trækker hjulene. Hvis du har en græsopsamler på, kan plæneklipperen godt blive tung at skubbe pga. opsamlerkassen og det afklippede græs.

De billigere plæneklippere med træk har kun en hastighed, mens enkelte dyrere modeller har flere hastigheder (gear).

Texas anbefaler en selvkørende plæneklipper til dig, som har en normal eller stor græsplæne 400 - 800 m2 og en med manuelt skub til en lille græsplæne 10 - 200 m2.

Skal jeg vælge en cylinderklipper eller en rotorplæneklipper?

Cylinderklippere er det, man populært kalder en håndskubber. Fordelen ved en cylinderklipper er, at den har en meget lav klippehøjde.

Ulempen ved cylinderklippere er, at de ikke er så velegnet til højt græs, og du skal derfor oftere klippe din græsplæne med en cylinderklipper end med en rotorplæneklipper. Desuden skal græsset være tørt, når du slår det. Du bør vælge en cylinderklipper, hvis du slår græsset relativt hyppigt og ønsker at få lidt motion, når du slår din græsplæne. Vi anbefaler cylinderklippere til græsplæner op til max. 200 m2.